Høreapparater som gør livet lettere
At kunne bevæge sig frit omkring uden begrænsninger på grund af hørenedsættelse er meget vigtigt for at kunne nyde livet fuldt ud. Dette er et af vores største fokusområder, når vi udvikler nye platforme til Phonak høreapparater og tilbehør.
Vores mål er at skabe forskellige typer høreapparater, som vil gøre livet lettere for dig og samtidig give dig en enestående høreoplevelse, hvor som helst og når som helst.
Ved valget af høreapparater er det vigtigt at forstå, at der findes flere forskellige typer, og at de skal passe til din specifikke hørenedsættelse og livsstil. Besøg siden med alle produkter for at få en komplet oversigt over tilgængelige Phonak høreapparater og produkter. Følgende klassifikationer dækker de mest almindelige modeller.
Høreapparater med
højttaler i-øregangen (RIC)
Et højttaler i-øregangen / RIC høreapparat placeres bag det ydre øre Højttaleren er placeret inde i øret i en øreprop eller en lydkuppel. Den er adskilt fra resten af apparatet, og kabinettet er forbundet med højttaleren via et tyndt kabel. Denne type høreapparat er lille og diskret, men er ikke kraftig nok til brugere med svær hørenedsættelse.
Høreapparater
bag-øret (BTE)
Et bag-øret / BTE høreapparater indeholder alt i et holdbart hus, der anbringes bag det ydre øre. Lyde overføres direkte til brugerens øre via en lille slange, der er fastgjort til en lydkuppel eller en øreprop. BTE høreapparater har normalt været de største og også de bedste høreapparater til dem, som har brug for et kraftigt høreapparat.
Hareapparater
i-øret (ITE)
Et ITE / i-øret høreapparater sidder placeret i øregangen. Der findes forskellige undermodeller i denne kategori, fra den store og mere kraftfulde Full Shell til den mindre CIC (Completely-In-Canal) og den næsten usynlige IIC (Invisible-In-Canal).
At kunne bevæge sig frit omkring uden begrænsninger på grund af hørenedsættelse er meget vigtigt for at kunne nyde livet fuldt ud. Dette er et af vores største fokusområder, når vi udvikler nye platforme til Phonak høreapparater og tilbehør.
Vores mål er at skabe forskellige typer høreapparater, som vil gøre livet lettere for dig, automatisk og problemfrit, samt give dig en enestående høreoplevelse, hvor som helst og når som helst.
De bedste høreapparater kan meget mere end blot lydforstærkning for at genskabe de lyde, der ikke længere kan høres. De kan fokusere på lyde fra specifikke retninger, differentiere mellem forskellige lydtyper, reducere støj og komprimere frekvenser. Høreapparatet gør alt dette automatisk og registrerer og tilpasser sig de situationer, som brugeren befinder sig i.
De nyeste Phonak høreapparater kan også oprette forbindelse til smartphones, TV og meget andet, og de kan dermed streame lyd fra flere forskellige enheder. De kan også foretage håndfri opkald. Muligheden for at vælge et genopladeligt høreapparat gør det endnu nemmere.
Sortimentet af tilbehør fra Phonak er designet som en hjælp til dine høreapparater for at give en bedre taleforståelighed i udfordrende situationer. Trådløst tilbehør kan være en hjælp i forbindelse med at se TV, tale i telefon og føre samtaler i støjende omgivelser.
Typen af hørenedsættelse fastlægges normalt ud fra det problem, der opstår anatomisk i øret (det indre øre, mellemøret, det ydre øre). Der anvendes normalt tre kategorier til at skelne mellem opstået hørenedsættelse:
- Konduktiv hørenedsættelse
refererer til hørenedsættelse, der opstår, fordi lyd ikke kan trænge igennem det ydre øre eller mellemøret. Denne type hørenedsættelse kan blandt andet skyldes væske, ørevoks eller en infektion i øret. Den er ofte midlertidig og kan nogle gange behandles med medicin eller et kirurgisk indgreb.
- Sensorineural hørenedsættelse
Sensorineural hørenedsættelse opstår fra problemer med det indre øre. Denne type hørenedsættelse er normalt permanent. Alder, støj og gener er de almindelige årsager til sensorineural hørenedsættelse.
- Kombineret hørenedsættelse
Denne type hørenedsættelse er en kombination af konduktiv og sensorineural hørenedsættelse.
Nogle gange sker det, at hørenedsættelsen kun rammer det ene øre, eller at begge ører har en forskellig grad af hørenedsættelse. Hvis hørenedsættelsen kun er til stede i det ene øre, kaldes det ensidig hørenedsættelse (UHL) eller ensidig døvhed (SSD), hvis hørenedsættelsen er svær. Dette behandles på en anden måde end hørenedsættelse på begge ører. Der findes særlige høreløsninger, der trådløst kan overføre lyd til det øre, hvor hørelsen er bedre.
Phonak tilbyder forskellige innovative høreapparater med forskellige funktioner og effektniveauer til personer med mild til moderat hørenedsættelse samt til de personer med mere kraftig til svær hørenedsættelse. Man kan også få genopladelige høreapparater og Bluetooth® aktiverede høreapparater sammen med andre høreapparater. Se vores Oversigt over høreapparater for yderligere oplysninger.
Ved valget af høreapparater vil en hørespecialist gennemgå de bedste høreapparatløsninger med dig, så du kan finde den helt rigtige løsning. Du kan finde en hørespecialist i nærheden af dig med vores Find en hørespecialist.
Hvad end du er førstegangsbruger eller mere erfaren bruger, kan Phonak høreapparater hjælpe dig med at få hørelsen tilbage. Høreapparaterne er nemme at bruge, så hvad end du har haft høreapparater i mange år, eller det er allerførste gang, så vil du opleve, at de er designet med henblik på brugervenlighed og enkelt design.
Børn i forskellige aldre har forskellige behov og skal bruge hjælp til at vælge høreapparater. Generelt set er der tre grupper: spædbørn og småbørn, børn i skolealderen og teenagere. Selvom høreudfordringerne og de konsekvenser de medfører vil være forskellige, så har Phonak en tilgang til høreapparatbehandlingen som forsøger at kigge på hele barnet og de udfordringer, der opleves.
Takket være den nuværende power høreapparatteknologi er det muligt at høre flere diskante lyde1, 2 og opnå en fremragende taleforståelighed3, 4, 5, når man som bruger af power høreapparater er tæt på en taler. Det bliver dog mere udfordrende, når de er længere væk, eller når støjniveauet stiger. Phonak Naída høreapparater, kombineret med Roger trådløs mikrofonteknologi, kan hjælpe brugere af power høreapparater med at forstå mere, uanset lyttesituationen.