Din audiologiassistent og dig
Relationen mellem dig og din hørespecialist er mere end blot en aftale i ny og næ. Det skal være et vedvarende partnerskab, som kan hjælpe dig med at få en god hørelse på lang sigt. Jo mere de ved om dig, desto bedre kan de forstå dine livsstilsbehov og tilbyde dig løsninger, der kan hjælpe dig med at leve et aktivt og sundt liv.
Spring til:
Tilpasning af høreapparater
Hørespecialister er specialister i at indregne dine unikke hørenedsættelsesbehov, personlige præferencer og livsstilskrav ved tilpasningen af høreapparaterne.
Rådgivning om hørebeskyttelsesprodukter
En hørespecialist kan på baggrund af dine hørebehov og din livsstil vejlede dig om et bredt udvalg af hørebeskyttelsesprodukter.
Fjerne ørevoks
Når din krop producerer en stor mængde ørevoks, kan en specialist hjælpe med at rense passagen uden at beskadige dine ører.
Rådgivning om balanceproblemer
Ud over at hjælpe ved hørenedsættelse kan en hørespecialist gennemføre flere forskellige balancetests, hvis du oplever svimmelhed og problemer med balancen.
Hjælp ved tinnitus
En hørespecialist kan komme med anbefalinger til hjælp ved tinnitus, en almindelig lidelse som involverer ringen eller anden støj i det ene eller begge ører.
En god hørespecialists kvaliteter
Der er nogle ting, der skal overvejes, når du vælger en hørespecialist, for at sikre at du får en partner, der vil hjælpe dig med at høre bedre samt få et bedre velvære. Hørespecialisten skal:
- Tilbyde alle høretests, herunder taletest, tale i støj-test og bruge Real Ear udstyr til at bekræfte dine høreapparater
- Anbefale, at du tager en ledsager med til din aftale som støtte og til at give yderligere oplysninger om din situation
- Have et godt ry, have positive anbefalinger på internettet, være anbefalet af venner eller være henvist til af en læge
- Være glad for sit arbejde, give udtryk for hvorfor vedkommende elsker sit arbejde og fortælle om, hvordan partnerskabet vil være med dig på din hørerejse
Værdien af hørespecialister
Personlige lydforstærkningsapparater, også kendt som direkte-til-forbruger eller "håndkøbs" høreapparater, kan være et fristende alternativ, men der er flere grunde til, at du bør overveje at få dedikeret professionel hørepleje først.
- Ekspertise: Mennesker udvikler og oplever hørenedsættelse forskelligt, og en succesfuld rejse mod bedre hørelse begynder med en præcis professionel diagnose
- Tilpasning: For at opnå optimal komfort og funktion skal høreapparater specialtilpasses og programmeres af en hørespecialist, så de passer til din lyttelivsstil
- Partnerskab: God hørelse er en langsigtet proces, og en hørespecialist er med fra begyndelse for at hjælpe dig undervejs
Dette kan du forvente ved dit første besøg
Din første aftale er begyndelsen på relationen med din hørespecialist. Hørespecialisten vil lære dig at kende, foretage tests og tale om resultaterne. Mange hørespecialister anbefaler, at du tager en ven eller et familiemedlem med til dine aftaler for yderligere støtte.
Besvare spørgsmål
Du og din hørespecialist vil begynde at tale om dine erfaringer, dine behov og dine mål, så hørespecialisten kan finde den bedste løsning, så du kan få en bedre hørelse.
Tage tests
Når du har delt dine erfaringer, skal du tage tests, så det kan fastslås, hvor meget du kan høre, og man dermed har det fulde billede over dine hørevanskeligheder.
Modtage resultater
Din hørespecialist vil tage dine resultater og sammenholde dem med dine oplysninger for at sikre, at dataene matcher det du oplever, og derefter vil hørespecialisten anbefale dig en specifik behandling.
Typer af tests
Høretest på kontoret (ren tone audiometri)
Den mest almindelige test udføres i et lydtæt rum, hvor du sidder og reagerer på anvisninger, f.eks. "løft hånden, når du hører et bip". Formålet er at se, hvor god din hørelse er ved forskellige frekvenser.
Taleforståelighedstest (taleaudiometri)
Taleaudiometritest giver en bedre indikation på, hvordan din hørenedsættelse påvirker din hverdag. Den anvendes også, når høreapparaterne tilpasses og ved diagnosticering af lidelser i det indre øre som svimmelhed.
Tympanometri
En tympanometritest anvendes ofte til at fastslå sundheden af mellemøret. Den kan identificere, om der er væske i mellemøret, og om trommehinden er beskadiget.
Tests til babyer
Da babyer ikke kan kommunikere som ældre børn eller voksne, er der designet specifikke tests, som er sikre og komfortable. F.eks. EOAE-testen (fremkaldte otoakustiske emissioner) og ABR-testen (hjernestammeaudiometri).
Gratis online hørescreeninger
En online hørescreening vurderer, hvor godt du kan høre ved forskellige toner, og du skal besvare spørgsmål angående din hørelse i bestemte situationer. Den giver en indledende indikation på, om du har hørenedsættelse. Din hørespecialist kan gennemgå resultaterne med dig og fastslå, om det vil være en god idé med en professionel diagnosticering.
Modtagelse og tilpasning af dit apparat
Hvert eneste høreapparat er unikt tilpasset, så det passer til dine behov, og tilpasningsprocessen foregår normalt et par uger efter din første vurdering. Du tager dine høreapparater med hjem efter din tilpasningsaftale og prøver dem derhjemme i et par uger. Din hørespecialist vil derefter tjekke, hvordan det går med dine høreapparater og om nødvendigt foretage finjusteringer. Når du er tilfreds med tilpasningen og lyden i dine høreapparater, kan du beholde dem og blot besøge din hørespecialist i ny og næ for at se, om de stadig opfylder dine behov. De fleste høreapparater holder mellem tre og syv år, før de skal opgraderes.