Tallene er mere markante, end vi troede
februar 19, 2026
Udgivet af Phonak Danmark
Ny forskning fra Norge viser, at én ud af fem mennesker lider af misofoni, hvilket gør tilstanden langt mere udbredt, end man tidligere har antaget. Det handler ikke blot om mild irritation, vi taler om reel belastning udløst af helt almindelige lyde, som de fleste mennesker knap nok lægger mærke til.
De mest problematiske lyde? De er overraskende hverdagsagtige:
- Tygge- og spiselyde
- Tastaturklik og -skrivning
- Vejrtrækning
- Gentagne lyde som klik med en kuglepen
- Baggrundssamtaler
Det, der gør dette særligt udfordrende, er netop, hvor normale disse triggere er. Man kan ikke bede verden om at holde op med at spise eller skrive.
Men her er det, mange ikke forstår
Misofoni handler ikke om at have “følsom hørelse” eller om let at blive irriteret. Det er en selvstændig neurologisk reaktion, hvor bestemte lyde aktiverer hjernens kamp-eller-flugt-respons. Reaktionen er ufrivillig og ofte intens, fra angst og vrede til fysiske symptomer som øget puls.
Mennesker med misofoni udvikler ofte avancerede undvigelsesstrategier. De spiser måske alene, arbejder hjemmefra når det er muligt, eller har støjreducerende hovedtelefoner med sig overalt. Nogle beskriver en følelse af at være fanget af deres eget nervesystems reaktion på lyde, som de rationelt ved er ufarlige.
Tilstanden optræder ofte sammen med andre auditive bearbejdningsudfordringer, herunder tinnitus og lydfølsomhed, hvilket skaber en sammensat belastning, der kan have stor indflydelse på livskvaliteten.
Kløften i den professionelle håndtering
Her kommer høreprofessionelle ind i billedet. De fleste mennesker med misofoni ved ikke, at der findes et navn for det, de oplever, eller at der findes hjælp.
Mange er blevet mødt med råd som “prøv bare at ignorere det” eller har fået at vide, at de er overfølsomme. Det efterlader dem alene med en tilstand, der reelt påvirker deres arbejdsevne, relationer og mentale trivsel.
Udfordringen i udredningen:
Misofoni overses ofte, fordi det ikke primært handler om høretab. Standard audiologiske tests kan være helt normale, samtidig med at personen fortsat lider af lydudløst ubehag.
Muligheden i behandlingen:
Selvom der ikke findes en kur, eksisterer der effektive strategier til håndtering. Lydterapi, kognitiv adfærdsterapi og specifikke høreapparatteknologier kan alle spille en rolle i at hjælpe mennesker med bedre at håndtere triggende lyde.
Hvad det betyder for den daglige praksis
Der er sandsynligvis mennesker med udiagnosticeret misofoni. De omtaler det måske som at være “generet af lyde” eller beskriver undgåelsesadfærd i bestemte lydmiljøer.
Vigtige tegn at være opmærksom på:
- Uforholdsmæssigt stærke reaktioner på specifikke, gentagne lyde
- Undgåelse af spiseområder eller åbne kontormiljøer
- Beretninger om vrede, angst eller panik udløst af lyde
- Familiekonflikter relateret til spisevaner eller støj
Den norske forskning, der peger på en forekomst på 20 %, betyder, at dette ikke er en sjælden nichetilstand, det er noget, de fleste høreprofessionelle vil møde jævnligt.
Ud over individuel behandling
Forekomsttallene peger også på bredere konsekvenser. I skoler, på arbejdspladser og i offentlige rum kan hensyntagen til mennesker med misofoni markant forbedre inklusion og deltagelse.
Dette hænger sammen med Phonaks bredere tilgang til at betragte hørelse som et kontinuum frem for en binær tilstand. Misofoni repræsenterer endnu et punkt på dette spektrum, hvor professionel indsats kan forbedre menneskers relation til deres akustiske omgivelser.
Uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere begynder i stigende grad at anerkende misofoni som et legitimt behov for tilpasning. Enkle tiltag, som stille spiseområder, fleksible arbejdsformer eller lydmaskering i åbne kontorer, kan gøre en markant forskel.
Vejen frem
Når én ud af fem er berørt, fortjener misofoni langt større opmærksomhed i uddannelse og praksis inden for høreområdet. Det er ikke nok blot at identificere høretab, vi er nødt til at forstå hele spektret af, hvordan mennesker oplever og interagerer med lyd.
Det kræver, at vi stiller andre spørgsmål i konsultationen. At bevæge os videre fra “Kan du høre dette?” til “Hvordan reagerer du på hverdagens lyde?”. Målet er at skabe et rum, hvor patienter kan beskrive oplevelser, de måske aldrig før har delt med en sundhedsprofessionel.
I takt med at kendskabet vokser, vil mennesker med misofoni opsøge behandlere, der forstår deres tilstand og kan tilbyde evidensbaseret støtte, frem for affejende bemærkninger om bare at “vænne sig til det”.
Forskningen er tydelig: Dette påvirker millioner. Spørgsmålet er, om høreprofessionelle vil gå forrest i indsatsen, eller fortsat overse en tilstand, der har betydelig indflydelse på livskvaliteten for 20 % af befolkningen.