Tips til, hvordan du bedre kan håndtere juleselskaber og udfordrende lyttemiljøer
December 16, 2025
Published by Team Phonak
At være til et selskab – både i juletiden og resten af året – kan byde på et udfordrende lydbillede for alle, og ikke mindst for os med høretab. Flere taler måske i munden på hinanden, der bliver spist mad, og bestik og service klirrer – og måske er der også baggrundsmusik, som forstyrrer. Der er heldigvis flere ting, du med nedsat hørelse kan gøre for at forbedre situationen.
Fortæl andre om dit høretab
Det er ikke alle, der synes, det er let at være åben om deres høretab, men du har meget at vinde ved at dele denne information med dem omkring dig, så de bedre kan forstå og tage hensyn. Det kan være nødvendigt at minde dem om det med jævne mellemrum – for dem, der ikke har tilsvarende udfordringer, er det ikke altid let at huske. Er du til et selskab med bordplan, kan du med fordel bede værten om at blive placeret et sted, der er bedst for dig.
Placering
Har du mulighed for det, bør du undgå at sidde tæt på steder med ekstra støj, som f.eks. køkken, musikanlæg eller en dør, der ofte bliver brugt. Sidder I ved langbord, er det ofte lettest at placere sig for enden af bordet. Hvis du også er afhængig af at mundaflæse, er det en fordel at sidde et sted med så god belysning som muligt. Har du forskelligt høretab på ørerne, er det naturligvis en fordel at sætte dig, så flest muligt sidder på den “gode” side. Er du ude på restaurant, kan du – hvis muligheden byder sig – med fordel sætte dig tæt ved en væg eller et sted med tekstiler som gardiner eller lignende, da det kan være med til at dæmpe støjen.
Baggrundsstøj
Det er ikke altid muligt at påvirke støjen omkring dig, og det kan være ekstra vanskeligt at følge en samtale, når folk taler i munden på hinanden, og der samtidig er musik. Er det dig selv, der arrangerer selskabet, kan du med fordel bruge dug på bordet for at dæmpe støj fra service og lignende. Det er også helt i orden at sige fra, hvis musikken bliver for høj – det er ikke usædvanligt, at mange, med eller uden høretab, oplever høj musik som trættende og irriterende.
Høretekniske hjælpemidler
Høreapparater gør kun gavn, når de bliver brugt – ikke når de ligger gemt i en skuffe. Sørg for, at dine høreapparater er fuldt opladede og fungerer optimalt. Oplever du, at indstillingerne ikke er tilstrækkelige, bør du kontakte din audiolog for en justering. Nogle høreapparater, som Infinio Sphere (link: https://www.phonak.com/da-dk/hoereloesninger/hoereapparater/audeo-sphere), har særlige programmer, der kan adskille tale fra støj, hvilket kan være en stor hjælp i sådanne situationer. Har du desuden en ekstern mikrofon som Roger On (link: https://www.phonak.com/da-dk/hoereloesninger/mikrofoner/roger-for-social-activities), får du ekstra støtte til bedre hørelse i støjende situationer og på afstand. Den kan anvendes som bordmikrofon, hvis I er 4–5 personer omkring bordet, men også i pegetilstand, hvor du holder den i hånden og retter den mod den person, du ønsker at fokusere på. Er der tale om et større selskab med oplægsholdere, kan talerne bære mikrofonen, så du får talen direkte ind i dine høreapparater. Husk, at du kan justere indstillingerne både i myPhonak (når den er tilsluttet) og i myRoger Mic, så du kan tilpasse retningsmikrofonerne og balancen mellem tale og omgivelser.
Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul – og husk, at disse tips ikke kun gælder i juletiden, men er lige så relevante ved alle former for selskaber.
Vil du opleve, hvordan Roger kan hjælpe dig med at følge med i samtaler, selv i støjende omgivelser? Du kan booke en gratis demonstration på vores kontor i Middelfart via www.roger-booking.dk og prøve fordelene med Roger i praksis – helt uforpligtende.