Hvad er garantivilkårene for Phonak høreapparater?
Lokal garanti
Bed hørespecialisten om de gældende garantivilkår.
International garanti
Phonak yder en etårig, begrænset international garanti, som træder i kraft på udleveringsdatoen. Denne begrænsede garanti dækker materiale- og produktionsfejl på selve høreapparatet, men ikke på tilbehør såsom batterier, slanger, ørepropper eller eksterne modtagere. Retsmidlerne under den internationale garanti er begrænset til vederlagsfri reparation af høreapparatet. Garantien gælder kun ved fremvisning af købsdokumentation. Den internationale garanti har ikke indflydelse på de juridiske rettigheder, du måtte have i henhold til den lokale garanti eller den gældende nationale lovgivning om salg af forbrugsvarer.
Begrænsning af garantien
Garantien dækker ikke skader, der opstår som følge af forkert håndtering eller vedligeholdelse, udsættelse for kemiske stoffer, nedsænkning i vand eller for stor belastning. Skader forårsaget af tredjepart eller ikke-autoriserede servicecentre medfører, at garantien bortfalder. Denne garanti omfatter ikke service, der er udført af hørespecialisten på dennes klinik.