Skip to main content

Hvordan afhjælper man dårlig lydkvalitet ved Bluetooth® lydstreaming til mine Phonak høreapparater?

Statisk støj, hakkende lyd, når jeg streamer musik eller foretager et telefonopkald.
Mulig adfærd: 
  • Bluetooth lyden hakker, lyden er skiftevist til stede og væk 
  • Statisk støj 
  • Bluetooth falder ud 
 
Hvis du er inden for Bluetooth rækkevidden og oplever noget af ovenstående, anbefaler vi at: 
  • genstarte din telefon 
  • ophæve parringen til høreapparaterne fra din telefons Bluetooth og parre dem igen. 
 
Hvis problemet fortsætter, skal du prøve fejlfindingstips: 
  • Bluetooth transmissionen påvirkes, hvis for mange applikationer er åbne på samme tid på den tilsluttede enhed. Luk de applikationer, du ikke bruger, for at undgå, at Bluetooth transmissionen bliver langsommere. 
  • Minimer interferens. Phonak høreapparater benytter en frekvens på mellem  2,4 GHz og 2,48 GHz. Når andre enheder i nærheden af dig bruger frekvensen 2,4 GHz, kan du lejlighedsvist høre statiske eller summende lyde. Det sker på grund af den aktivitet, der er på den samme frekvens, som overlapper forbindelsen mellem dine enheder. Du kan prøve at slukke for bestemte enheder, der kan være skyld i interferens eller prøve at gå ind i et område, som er tættere på lydkilden. 
  • Sørg for, at din telefon er opdateret. 
  • Skift Bluetooth forbindelsen for telefonopkald fra adaptiv til fast båndbredde. Dette kan gøre i indstillingerne* i myPhonak eller af hørespecialisten i tilpasningssoftwaren. 
  • Enheden med lydkilden skal være tæt på dig. Bluetooth signaler kan blive absorberet, og ydevnen og rækkevidden kan blive reduceret, hvis telefonen er placeret i lommer eller håndtasker. Forhindringer som mennesker, vægge eller møbler kan også reducere rækkevidden. For at bevare en god forbindelse skal der være frit udsyn mellem lydkilden og dine høreapparater. 
  • Kontrollér, at dine høreapparater ikke er ved at løbe tør for strøm. 
  • Sørg for, at strømsparetilstand er deaktiveret på din telefon. 
Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte din hørespecialist for at tjekke, om dine høreapparater skal have et serviceeftersyn. 

*
myPhonak app: Hvordan ændres båndbredden