1577 Lær dit høreapparat at kende | Phonak

Lær dit høreapparat at kende

Når du skal bruge høreapparat for første gang

Dine første erfaringer er vigtige for, at du får den rigtige tilvænning til høreapparatet. Vi har samlet nogle tips og tricks, så du kan få fuldt udbytte af dit høreapparat. Udnyt alle de muligheder, der findes i din moderne høreløsning!

Følg også de instruktioner, du fik sammen med høreapparatet. Kontakt din hørespecialist, hvis du har spørgsmål eller oplever problemer.

Tilpas lydstyrken til situationen

Moderne høreapparater vælger automatisk den rigtige lydstyrke, når de tændes. Der skal ikke foretages yderligere justering. Hvis du vælger at indstille lyden manuelt, må du ikke skrue for højt op. Det hjælper sjældent på forståelsen. Du skal ikke forsøge at høre personer, der taler sagte på lang afstand. Det kan selv et raskt øre ikke klare.

Høreapparatet – en del af hverdagen

Akkurat som briller eller kontaktlinser kan et høreapparat føles underligt til at begynde med. Det ændrer sig efter en kort tilvænningsperiode. Giv dig selv tid til at vænne dig til det. Kontakt din hørespecialist, hvis du oplever problemer eller smerter.

Bliv en aktiv deltager i samtaler


Selv mennesker uden hørenedsættelse kan opleve, at det er svært at følge med i samtaler, især hvis flere personer taler på en gang. Flyt dig tættere på den person, du gerne vil høre, og fokuser på ham eller hende. Efterhånden som du lærer høreapparatet at kende, vil du kunne mestre sådanne situationer lettere og med større selvtillid. Ekstra lytteudstyr kan også være en fordel i sådanne situationer. Du kan få flere oplysninger om dette hos din hørespecialist. De kan informere dig om, hvilket udstyr, der kan være relevant for dig

Få mere at vide om Roger-teknologien

Besøg på offentlige steder

Teatre, kirker, messehaller osv. kan udgøre en akustisk udfordring for høreapparatbrugere. Hvis det er muligt, bør du finde en plads i det område, hvor akustikken er bedst. Det er oftest foran midt i lokalet. Undgå at sidde for tæt på den, der taler, men tæt nok på til at du kan se hans eller hendes ansigt. På nogle offentlige steder er der særligt teknisk udstyr, som kan lette hørelsen og forståelsen. Spørg på forhånd, eller når du kommer frem.

TV- og radioprogrammer

Det er ikke altid muligt at forstå hvert eneste ord. I de situationer må du forsøge at koncentrere dig om sammenhængen. Her kan egnet ekstra lytteudstyr også være en fordel

Høreapparat og telefon

Som høreapparatbruger har du mange muligheder for at komme til at høre og forstå bedre, når du taler i telefon. Din høreapparatspecialist kan rådgive dig om, hvilken løsning der passer bedst til dig

Få mere at vide om DECT Phone eller Easy Call

Er to ører ikke altid bedre end ét?

Ved tosidig hørenedsættelse bæres høreapparat på begge ører. Det betyder, at du som høreapparatbruger får hørelse på et helt nyt niveau. Der er en grund til, at mennesker har to ører, og det giver god mening at bruge to høreapparater, hvis du har hørenedsættelse på begge ører.

Få mere at vide om ensidig hørelse

0