432C Ofte stillede spørgsmål - Daglig brug af høreapparater | Phonak

Daglig brug af høreapparater

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg, når mit høreapparat lyder svagere end normalt/ikke har nogen lyd?

Først skal du kontrollere, om lydstyrkefunktionen virker, og om du kan skrue op for den. Det gør du ved at tage høreapparatet i hånden og holde fat om det. Høreapparatet skal nu afgive en fløjtende lyd. Kontroller lytteslangen og ørestykket for rester af ørevoks eller fugt, og rengør det, hvis det er nødvendigt.

Kontroller, om batteriet er isat og sidder korrekt. Skift batteri, hvis det ikke hjælper. Kontakt din hørespecialist, hvis problemet fortsætter.

Hvad gør jeg, hvis batteriet aflades for hurtigt?

Sæt et nyt batteri i og læg mærke til, hvor længe det holder. Kontakt så din hørespecialist med disse oplysninger for at få hjælp og rådgivning.

Hvor længe kan batterierne opbevares? Aflader de på et tidspunkt?

Moderne batterier til høreapparater er alle baseret på zink og ilt. Derfor sidder der altid en farvet mærkat på den ene side af batteriet. Mærkaten sørger for, at batteriet er næsten lufttæt. Så snart mærkaten fjernes, aktiveres zink/luft-batteriet ved at trække ilt ind gennem små huller. Du må derfor ikke fjerne mærkaten, før du skal bruge batteriet. Vi anbefaler, at du fjerner mærkaten og derefter venter 2 minutter, før du sætter batteriet i.

Hvad gør jeg, hvis jeg hører knitre- eller summelyde?

Kontroller lytteslangen og ørestykket for rester af ørevoks eller fugt. Kontroller lytteslangen for skader (farveændringer, hærdning eller revner), og udskift den, hvis det er nødvendigt. Kontakt din hørespecialist, hvis problemet fortsætter.

Hvad gør jeg, hvis høreapparatet fløjter?

Kontroller, om ørestykket sidder korrekt. Hvis det er tilfældet, men problemet fortsætter, skal du kontakte din hørespecialist for at få kontrolleret øret.

Hvad gør jeg, hvis jeg får smerter eller inflammation i ørerne?

Tag høreapparatet ud, og kontakt din hørespecialist. Hvis problemet fortsætter, skal du søge læge.

0