Vedligeholdelse og pleje af høreapparater og ørepropper

Vedligeholdelse af det, der betyder noget – daglig pleje

De enkelte dele i forstærkningssystemet skal plejes og vedligeholdes korrekt. Pleje og vedligeholdelse af høreapparater skal drøftes under tilpasningsbesøget. Normalt udleverer audiologen et plejesæt til høreapparaterne til barnet sammen med høreapparaterne. Disse sæt indeholder tilbehør, som kan forlænge høreapparaternes forventede levetid og sikre fejlfri funktion i lang tid.

Ørepropper

I de første to år skal barnet ofte have nye ørepropper, fordi det vokser hurtigt. Senere, i 3-4-årsalderen, kan det måske bruge de samme ørepropper i op til et år. Ørepropperne kan gå løs med tiden og forårsage feedback-støj, så det er vigtigt jævnligt at kontrollere, at øreproppen sidder til. Hvis de sidder løs, skal barnet have nye ørepropper.

Smøremidler

Disse produkter er fremstillet specielt til høreapparater og er en stor hjælp, når ørepropperne er enten for løse eller for stramme. Bemærk, at vaseline ikke kan bruges, da de kan danne grobund for bakterier

Batterier

Høreapparaterne kører på knapcellebatterier. Den forventede batterilevetid for et knapcellebatteri varierer afhængig af høreapparatet og dets strømkrav. Audiologen kan oplyse om den forventede batterilevetid for hvert høreapparat, men med en batteritester kan du selv teste dagligt, at batterierne fungerer. Uanset dine anstrengelser kan batterierne dog blive flade i løbet af dagen. Husk at tage ekstra batterier med, når du er på farten.

Batterier skal altid opbevares tørt og utilgængeligt for børn. FM-sendere og -modtagere kan anvende genopladelige batterier. Producenten har anbefalinger vedrørende opladning af de forskellige enheder. Følg de lokale miljøretningslinjer for sikker og ansvarlig bortskaffelse af batterier

Høreapparater og FM-enheder

FM-enheder og høreapparater skal plejes på samme måde som andre følsomme elektroniske enheder. De må ikke udsættes for ekstreme temperaturer eller ekstremt høj fugtighed. I fugtigt klima eller ved brug til børn, som sveder meget, bør der bruges en tørreenhed til at tørre høreapparaterne. Disse tørreenheder er enten passive opbevaringsæsker eller elektriske tørrere, som er specifikt designet til høreapparater. Det bedste resultat opnås ved at bruge tørreenheden dagligt. Uanset hvilken type tørreenhed, der anvendes, skal batterierne tages ud af høreapparaterne under tørringen. Hvis høreapparatet ved en fejl tabes i vand, skal batteriet tages ud og straks lægges i tørreenheden. Nogle gange virker det igen, når det er tørt.

Phonak har et særligt rengørings- og plejesæt, der er specifikt designet til forældre og omsorgspersoner til små børn, der bruger høreinstrumenter. Junior Care Kit sikrer, at du ikke glemmer noget. Der medfølger også en praktisk brugervejledning.

Hvis høreinstrumenterne udsættes for store mængder støv kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt at sende dem til renovering.

Høreinstrumenter og FM-systemer er ofte omfattet af garanti. Garantiens varighed afhænger af høreinstrumentets mærke og model. Du kan få flere oplysninger hos audiologen.