Meget små børn sover meget, og de skal ikke bære høreapparater, mens de sover. Men efterhånden som barnet bliver ældre, så er det også mere vågent, og her er brugen af høreapparater afgørende. Den første reaktion vil forståeligt nok være overraskelse efterfulgt af forsøg på at fjerne høreapparaterne, men hvis høreapparaterne er tilpasset korrekt med den rigtige lydstyrke, så vil de fleste spædbørn lade dem være.
Efterhånden som barnet begynder at forbinde lyd med mening, så bør de blive mindre tilbøjelige til at fjerne høreapparaterne. Det sker faktisk, at børn græder, når apparaterne fjernes, fordi de gerne vi høre, hvad der foregår omkring dem!
Du kan begynde med at indføre høreapparaterne som end del af den daglige rutine og bruge dem fra om morgenen til sengetid fra første dag, så barnet har adgang til tale og sprog hele tiden. Alle forældre taler til deres børn i løbet af dagen. Man siger hej og taler om de ting, man laver (vasker sig, tager tøj på osv.). Ved at starte med høreapparaterne i stedet for at vente til sidst kan forældrene og barnet skabe en rutine, som er vigtig, når barnet skal lære at lytte til moderens eller faderens stemme. Når barnet har høreapparaterne på på tidspunkter, hvor der ydes omsorg, bliver der også knyttet en positiv association til apparaterne for begge parter.
Hvis barnet ofte forsøger at trække høreapparaterne ud, bør indstillingerne kontrolleres. (Virker de, og er de tændt. Er slangen blokeret af ørevoks eller fugt)? Hvis barnet fortsætter med at trække dem ud, bør høreapparaterne kontrolleres hos en audiolog. Hvis høreapparaterne er indstillet korrekt, bør barnet ikke have noget imod dem, da de forbinder det med omverdenen.
Lidt større småbørn og børn i børnehavealderen vil måske gerne have ørepropper og høreapparater med farver på. Ørepropperne fås i mange forskellige farver og mønstre. Hvis barnet selv får lov at vælge farve, føler det, at det har indflydelse på processen. Målet for større børn er, at de får en følelse af ejerskab og ansvar over for deres høreapparater. Børn prøver ofte ørepropper i mange forskellige farver og mønstre i løbet af årene, og de fås eksempelvis i neonfarver og med striber og glimmer. Mange høreapparatproducenter har æsker i mange farver. Nogle har klistermærker med farver og mønstre, som kan bruges til at pynte æsken til høreapparaterne.
Flere producenter har bøger specielt til børn. Oplysninger om hørenedsættelse gives på barnets niveau. Særlige plejesæt til høreapparater til børn gør det nemt for forældre at pleje barnets høreapparater. Der følger ofte bøger, klistermærker og legetøj med disse specialsæt.
Hvis barnet fortsætter med at afvise lydforstærkningen, kan du bede audiologen kontrollere følgende:
- Hørestatus
- Øreproppens pasform og tilstand
- Tone hook'ens og høreapparatets placering på øret (f.eks. om høreapparatet har en ørekrog i børnestørrelse og/eller om den sidder til bag øret)
- Høreinstrumentets funktion og indstillinger
- Voks i øregangen
I enkelte tilfælde kan der opstå øreinfektion hos små børn. Hvis du har mistanke om dette, skal du kontakte barnets læge eller audiolog. Hvis barnet er sløjt eller overtræt, skal du blot fjerne høreapparaterne midlertidigt. Det kan være meget motiverende at føre dagbog over det antal timer, høreapparaterne bruges. Det opmuntrer til at nå målet om fuldtidsbrug. Nogle forældre tilføjer også noter om nye lyde, barnet reagerer på eller siger, så de får et større overblik og kan følge fremskridtet. Batteriforbruget kan også noteres i dagbogen.
I perioder, hvor høreapparaterne ikke er i brug, skal de opbevares utilgængeligt for nysgerrige søskende og familiens kæledyr.
Hvis høreapparaterne tages ud i kortere perioder, bør de slukkes for at spare batteri. Kontroller også, at høreapparaterne har børnesikrede batteriskuffer, så de små nysgerrige fingre ikke kan pille batterierne ud