[10:40 AM] Wangsten, Daniel

Steen Andersen

Den første jagt


 

Steen Andersen

"Serenity giver den bedste lydgengivelse, desuden passer det mig perfekt at ørepropperne sidder fast i en ledning. For så bliver de hængende klar når jeg tager dem ud af ørerne"

Den første jagt.

Steen Andersens er en af Skandinaviens mest kendte jægere. Han producerer fjernsynsserien “Jagtmagasinet” på danske DK4. Sammen med hustruen og to børn, bor han i et åbent landskab, lidt syd for København.  

– Vi skal på jagt i morgen, siger sønnen, med en typisk 4-årigs autoritet.  
Steen kigger på sin hustru, som nikker. Sønnen er klar til sin første jagt, mener hun.  
Det er naboen der har inviteret. Næste dag går de derover, klædt i grønt.

Presset

De fleste jægere kender situationen og presset der følger med, når man kommer ud til en fuglejagt.
– Man stiller op og er klar. Om lidt går det løs. Hundene slippes.
Pludselig hører man en and eller en fasan flyve op.
– Bare den ikke flyver over til mig, tænker man tit.
– Flyv bare over til en af de andre, som kan skyde forbi.
 
Men denne morgen har anden selvfølgelig sat kurs lige på Steen og sønnen.
– Min fine søn står ved siden af. Han løfter sit plastgevær, tager ladegreb og skyder.
Så kigger han op – nu er det farens tur.
– Her er jeg under det største pres jeg nogensinde har været. Jeg har stået ansigt til ansigt med bøfler, isbjørne, elefanter og krybskyttere - men jeg har aldrig været så hårdt presset som lige i dette øjeblik.
Steen hæver geværet og svinger igennem anden – starter godt bagved og kører hele vejen igennem, inden han løsner skuddet. Skuddet er perfekt placeret og fuglen styrter ned i marken.

Han kigger ned på sønnen, der kigger op på faren:
– Er den død?
– Ja, svarer Steen. Det er den. Men lad os gå over og kigge på den.

De skyder ikke mere den dag. Det er sønnens første jagt, og de går sejrende hjem, med anden de har skudt.

Efterjagt

Samme eftermiddag  står de udenfor der hjemme, til “efterjagt”, som sønnen kalder det.
Anden skal slagtes, sammen med et par fasaner de har fået foræret fra gode jagtkammerater.
Rutinen er, at tarmenes længde skal måles – ifølge den 4-årige, der interesserer sig meget for hjertet, lever og alt det andet spændende, der gemmer sig inde under de mange fjer.

Så går de ind og laver mad, og spiser sammen. Far og søn, begge jægere.  

– Det er en af de fineste jagtoplevelser jeg har haft nogensinde, fortæller Steen – og mener det.

Passer på hørelsen

Sønnen bruger selvfølgelig også jagthøreværn på jagt, men ikke lige så fine som dem faren har i ørerne. Fordi han er et barn i vækst, duer det ikke med de formstøbte – i nogle år endnu skal sønnen gå med de store udvendige høreværn.

Steen Andersen har brugt Phonak Serenity høreværn i de sidste fem-seks år.

– Jeg har prøvet dem alle sammen, derfor er det nemt at sige: Serenity har jeg valgt fordi det er det bedste jeg har prøvet.
– Serenity giver den bedste lydgengivelse, desuden passer det mig perfekt at ørepropperne sidder fast i en ledning. For så bliver de hængende klar, når jeg tager dem ud af ørerne, siger Steen.
– De bliver ikke væk, for man taber dem ikke.

– De var nemme at vende sig til. Jeg tager dem altid ud af ørerne når drevet er over. Sådan kan jeg bedst lide det.

Serenity til alle forhold

Steen har brugt sine Serenity på flere kontinenter og på alle typer jagt. I de stejle bjerge og kravlende igennem mudderhuller. Det virker bare. Også i Afrikas varme, hvor de konventionelle store ørebøffer hurtigt bliver ulidelig varme at have på.

– Komforten er suveræn med de formstøbte ørepropper. Jeg har til gode at opleve forhold hvor de ikke fungerer.

Jagt-fjernsyn

Steen Andersen står bag den populære TV-serie “Jagtmagasinet” og er i den lykkelige situation, at hans passion også er hans levebrød. Jagtmagasinet startede han sammen med en fotograf på kanalen DK4 i 2002. Det var et projekt bygget på fælles passion for naturoplevelser og jagt.

I dag arbejder Steen Andersen med et udvalg “faste” fotografer, afhængig af hvor på planeten han skal lave sine programmer. De er freelancere der deler hans syn på gode natur– og jagt-dokumentarer.

Jagtmagasinet er Danmarks mest sete jagtprogramserie.

I disse dage fokuserer produktionsholdet på at sikre den højeste tekniske kvalitet. Optagelser i 4K er med til at skabe de bedste naturskildringer på de mest avancerede skærme.
– Faktisk er halvparten af vores seere, ikke engang jægere, smiler Steen.
– De kigger med for at tage del i vores oplevelser ude i verden. På vores jagtrejser, kommer vi meget tæt på naturen og oplever så meget. At dele det på en troværdig måde er en kunst som vi bestræber os på at mestre, og vi er meget taknemlig for vores mange glade følgere.

De gode historier

Steen jagter mest med riffel. Lidt fordi han skyder meget bedre med riffel end med haglegevær, men mest fordi han bedre kan lide den forberedelse og det forløb, der hænger sammen med en riffeljagt.
– At hive haglbøssen til skulderen når der kommer en fasan eller en sneppe hamrende igennem grenværket, er en meget hurtig og spontan jagtform. Derfor er den svær at formidle i billeder.
 – Dramaturgisk giver riffeljagten flere muligheder til at være gode historiefortællere. Vi kan nemt lave en halv times historie om at skyde et rådyr. Hvis det samme program handler om at skyde en fasan, kan det blive en tynd suppe.

At sønnen bliver jæger, tyder alt på. Metaforen om æblet der falder ved stammen kan godt bruges, men den er ikke nødvendig, for når faren heder Steen Andersen, en eminent jæger og ydmyg historiefortæller – er det svært ikke at blive fænget.

Tekst: Morten Bibow