Hørenedsættelse hos børn

Hørenedsættelse rammer 1-4 børn ud af 1.000.1 Dette antal er langt større, hvis man medregner børn med midlertidig hørenedsættelse (pga. øreinfektioner) og ensidet hørenedsættelse.

Hørelse er en læringsproces

For bedre at kunne forstå hørenedsættelse er det vigtigt at forstå, hvordan et barn lærer at høre og lytte samt milepælene for deres kommunikationsfærdigheder.
Efter fødslen svarer det nyfødte barns hørelse til voksnes, men spædbørn skal lære, hvordan de bruger hørelsen som grundlag for kommunikation. De har brug for at høre deres sprogs lyde gentagne gange, så de kan koble lyde til ord. Børn lærer at lytte og opleve verden ved at koble lyde til ting, uanset om det er lyden af rindende vand i forbindelse med badetid eller en blid godnatsang ved puttetid.

Retningsbestemmelse

Et af de tidligste tegn på hørelsens funktion, som er let at iagttage, er spædbarnets evne til at bestemme, hvor en lyd kommer fra. Fordi vi hører med begge ører (binauralt), kan vi lokalisere lyde med meget stor nøjagtighed.

Vær opmærksom på barnets evne til at retningsbestemme lyde
Almindeligvis vil nyfødte bevæge øjnene eller spile dem op, når de hører en kraftig lyd. Dette er kendt som "startle-refleksen", og mange høje lyde kan udløse denne reaktion. Når dit barn er fem eller seks måneder gammelt er det nemmere at teste dets lokaliseringsreaktion ved at lave små lyde bag ved eller ved siden af barnet, mens det kigger ligeud. En forsigtig raslen med en rangle eller hviskelyde bør få barnet til at dreje hovedet mod lyden. Det er meget vigtigt at holde øje med, hvor godt dit barn reagerer på lave lyde, såsom konsonantlyden ”s”.

Milepæle i tale- og sprogudviklingen

  • 9 måneder: Barnet udviser forståelse af simple ord som "mor", "far", "nej” og "farvel".
  • 10 måneder: Barnets pludren lyder "taleagtig" med forbundne enkeltstavelser (f.eks. "da-da-dada"). De første genkendelige ord optræder omkring dette tidspunkt.
  • 1 år: Kan udtale et eller flere ord.
  • 18 måneder: Barnet kan forstå enkle sætninger, kan på opfordring hente velkendte ting (uden at man peger) og kan udpege forskellige legemsdele. Barnet har et ordforråd på 20 til 50 ord og bruger korte fraser ("helt tom", "mig med" og "op mor").
  • 24 måneder: Det aktive ordforråd bør bestå af mindst 150 ord, som bruges i simple sætninger på to ord. Størstedelen af barnets sprog bør kunne forstås af voksne, som ikke omgås barnet til daglig.
  • 3-5 år: Barnet bruger sit sprog hele tiden til at formulere ønsker, udtrykke følelser, overbringe oplysninger og stille spørgsmål. Et førskolebarn bør kunne forstå stort set alt, hvad der siges. Ordforrådet stiger fra 1.000 til 2.000 ord, som bruges i komplekse og meningsbærende sætninger. Alle talelyde bør være tydelige og forståelige ved slutningen af dette udviklingstrin.

Hvis du mener, at dit barn er forsinket i at nå disse milepæle med cirka tre måneder, anbefaler vi at få testet barnets hørelse hos en specialist i høreapparater.

Tegn på hørenedsættelse

Vær altid opmærksom på situationer, hvor dit barn ikke reagerer på lyde som ventet, da de kan være tegn på hørenedsættelse. Nogle gange er det svært at konstatere en mild grad af hørenedsættelse, herunder den på kun ét øre. Husk, at selv en mild hørenedsættelse kan hindre et barns indlæringsevne via hørelsen.

Det vigtigste tegn på en mulig hørenedsættelse er forsinket udvikling af tale og sprog. Her følger en liste af andre tegn på, at et barn muligvis ikke hører normalt:

  • Barnet reagerer ikke, når en person uden for barnets synsfelt taler, især hvis barnets opmærksomhed ikke er afledt af andet.
  • Barnet ser forskrækket eller overrasket ud, når det opdager, at nogen har kaldt på det, uanset støjniveau.
  • Barnet sidder tæt på fjernsynet, når lydstyrken er tilstrækkelig for de øvrige i familien.
  • Barnet skruer op for lyden på fjernsyn eller stereoanlæg til et meget højt niveau.
  • Barnet reagerer ikke på stemmer i telefonen eller skifter hele tiden telefonrøret fra øre til øre.
  • Barnet reagerer ikke på høje lyde.

Hvis barnet er i skolealderen og har selv en mild hørenedsættelse, kan det udvise opmærksomheds- eller adfærdsvanskeligheder i skolen.

Årsager til hørenedsættelse

Hørenedsættelse kan være medfødt eller erhvervet. Cirka halvdelen af alle tilfælde af medfødt hørenedsættelse skyldes genetiske faktorer.1 Blandt de ikke-genetiske årsager findes sygdomme, infektioner før fødslen og fødselsrelaterede forhold. Hørenedsættelse kan også opstå efter fødslen, f.eks. på grund af en sygdom, et tilfælde eller en skade. Hvis du spekulerer på, hvad dit barns hørenedsættelse skyldes, bør du kontakte barnets læge.

Typer af hørenedsættelse

Konduktiv hørenedsættelse

En hørenedsættelse, der skyldes et problem i det ydre øre eller mellemøret, kaldes konduktiv hørenedsættelse. Ved en konduktiv hørenedsættelse fungerer det indre øre normalt, men en skade eller en blokering påvirker det ydre øre eller mellemøret, så lyden forhindres i at nå frem til det indre øre. Konduktiv hørenedsættelse er som regel midlertidig og kan behandles. Lyde udefra kommer dermed til at lyde lavere, mens ens egen stemme faktisk lyder kraftigere end normalt.

Hyppige årsager til konduktiv hørenedsættelse er

  • Øreinfektioner (otitis media):

    Infektioner i mellemøret er den hyppigste årsag til konduktiv hørenedsættelse hos børn. De fleste børn får mellemørebetændelse mindst én gang i løbet af barndommen.

  • Ørevoks (cerumen):

    Når ørevoks ophobes i øregangen, fungerer det som en prop, der forhindrer lydbølgerne i at nå frem til trommehinden. Ørevokspropper kan blødgøres med ørevoksopløsende dråber og derefter skylles ud eller fjernes af en læge eller uddannet specialist på området. Vatpinde bør aldrig anvendes til at fjerne ørevoks, da man i stedet for at fjerne voksen risikerer at skubbe den længere ind i øregangen eller endda punktere trommehinden.

  • Svømmeøre (otitis externa): ”Svømmeøre” er en anden almindelig lidelse, der rammer det ydre øre. Denne smertelige bakterieinfektion opstår, når øregangen ikke tørres efter badning eller svømning. Infektionen kan medføre, at øregangen hæver og lukker til, hvilket forårsager en midlertidig hørenedsættelse.

Sensorineural hørenedsættelse

En skade på det indre øre kaldes en sensorineural hørenedsættelse. Det skyldes manglende sensorisk funktion af sneglen (cochlea) i øret eller hørebanerne til hjernen (neural) og er ofte medfødt. Den kan også udvikles som følge af konstant eksponering for høj musik eller støj eller medicin, der kan beskadige hørelsen. Sensorineural hørenedsættelse er permanent og kan ikke behandles medicinsk eller kirurgisk. I de fleste tilfælde kan høreapparater eller cochlear-implantater hjælpe.

Støjinduceret hørenedsættelse er den eneste type hørenedsættelse, som kan forebygges fuldstændigt. Høje lyde kan være skadelige, både når de er kortvarige, og når de er vedvarende. Det er vigtigt at sørge for, at dit barn ikke udsættes for skadelig støj, enten ved at begrænse støjen, benytte høreværn eller helt fjerne barnet fra støjkilden.

Kombineret hørenedsættelse

Undertiden påvirker en kombination af faktorer både det ydre øre eller mellemøret og det indre øre (cochlea/sneglen), hvilket resulterer i en kombineret hørenedsættelse.

Reference

1 American Speech-Language-Hearing Association. Causes of Hearing Loss in Children. Hentet fra https://www.asha.org/public/hearing/Causes-of-Hearing-Loss-in-Children/.