Christian Worsøe

Høreapparater og det gode samliv

Christian Worsøe

"Jo bedre du er til at bruge dine hjælpemidler, jo bedre en tilværelse får du."

Man kan sagtens bruge høreapparater på en sejlbåd, hvor nedsat hørelse kan være en ekstra stor udfordring på grund af den megen baggrundsstøj.
"Jo bedre du er til at bruge dine hjælpemidler, jo bedre en tilværelse får du."

  • Høreapparater og det gode samliv

    Når man får et hørehandicap, sættes parforholdet ofte på prøve. Christian og Eva Worsøe har levet med Christians tiltagende hørenedsættelse i over 15 år. Godt hjulpet af høreapparater fra Phonak har de vendt det til en styrke, der knytter dem tættere sammen.

    Christian Worsøes hørenedsættelse startede i midten af 90'erne. På det tidspunkt var han psykolog på Fredericia Døveskole. Af arvelige årsager begyndte hans hørelse langsomt at blive dårligere, og det var kollegerne, der opdagede det først. På skolens egen høreklinik fik han beskeden: Du skal have høreapparater.

    - Da jeg fik dem på første gang, troede jeg, det var begyndte at regne. Men det var lyden af springvandet nede i gården, som jeg ikke havde hørt i lang tid. Da jeg kom hjem, tændte jeg for radioen og fik et chok, fordi lyden var skruet ALT for højt op, fortæller Christian.

    Sorg baner vej for erkendelse

    Høreapparaterne var en stor omvæltning, men han satte sig for at acceptere dem så hurtigt som muligt. Både fordi han ikke ville være en "vrissen, gammel mand", som hans egen morfar havde været det, men også fordi der var mange ting, han risikerede at gå glip af uden høreapparater.

    - Ligegyldigt hvordan man vender og drejer sagen, så er et handicap et tab, man skal give sig selv lov til at sørge over. Det kræver tålmodighed – også fra de nærmeste. Sorgen baner vej for erkendelse, som er helt afgørende for at komme videre. Hvis man ikke forliger sig med sit handicap, kan man ikke udnytte den hjælp, der er til rådighed. I stedet skaber det grobund for misforståelser og isolation, siger Christian.

    Sådan hjælper Eva

    Som partner til en hørehandicappet mener Eva Worsøe, det er vigtigt at bevare et positivt syn på tingene. Selvom høreapparater ikke giver normal hørelse, sådan som briller giver normalt syn, så er de nøglen til høj livskvalitet for den, der bærer dem. Den tanke holder Eva godt fast i.

    I dag er det en selvfølge, hun ikke taler til Christian med ryggen til eller med hånden for munden, så han ikke kan se hendes læber. Hun bryder sig heller ikke om at råbe til ham, for det oplever hun som uværdigt for dem begge. Når der opstår situationer, hvor Christian må trække sig socialt, fordi han ikke kan høre, hvad der foregår, er Eva hurtig til at reagere. Hvis hun kan, griber hun ind, så Christian ikke udelukkes.

    - Når børnebørnene er på besøg, kan lydniveauet godt ryge helt op under loftet, og det giver Christian problemer. Jeg ved, han har svært ved at sige det, fordi han ikke vil være "sure tunghører- bedstefar". I stedet falder han lidt ind i sig selv. Så kan jeg støtte både ham og børnene ved at minde dem om, at de helst ikke må råbe i munden på hinanden, forklarer Eva.

    Humor og gode vaner

    I situationer hvor der er mange konkurrerende lyde – for eksempel vind- eller motorstøj – kan det ikke undgås, at Christian sommetider kun hører lidt af, hvad Eva siger til ham. Så bliver han nødt til at gætte, og det kan nogle gange blive ret komisk.

    - Den anden dag var vi ud at køre. Så siger Eva: "Kan du ikke holde ind? Jeg skal tisse." Hvortil jeg svarer: "Hva?! Vil du allerede spise?" Så tager vi os til hovederne og griner. Der var også dengang, hvor Eva bar min FM-mikrofon på sit tøj, og glemte at slukke for den, da hun gik på toilettet – altså – det er jo sjovt, ikke?, siger Christian og smiler.

    På andre måder har hans svigtende hørelse til gengæld også gjort parrets kommunikation bedre. Et godt eksempel er om aftenen, før Christian tager sine høreapparater af. Her har han fået for vane at spørge: "Er der noget, vi skal snakke om inden?" Så bliver dagen ofte snakket igennem. Det er en rar måde at runde den af på og sammen gøre sig klar til en ny.

    Nye Phonak-apparater var et STORT fremskridt

    År for år bliver Christians hørelse gradvist dårligere, og i dag er hans hørenedsættelse middel til svær. For cirka to år siden skiftede han til modellen Phonak Bolero Q 90 SP – de bedste høreapparater, han nogensinde har haft.

    Faktisk er de så gode, at han hverken behøver at bruge FM-udstyr eller teleslynge længere. Han har heller ikke særlige sendere på telefon, radio eller tv mere. Christian interesserer sig for klassisk musik og spiller selv tværfløjte. Det foregår altid med høreapparater på. Han har prøvet uden, men det lyder "meget mærkeligt", som han siger.

    - Samtaler i større forsamlinger kan stadig være svære at håndtere, fordi lydene kommer alle vegne fra. Men mine apparater dæmper lyde fra siden og bagfra, så jeg nemmere kan fokusere på den, der taler til mig forfra. Jeg har jo hørt normalt i mange år, så jeg ved udmærket, hvordan et normalt lydbillede skal lyde. Det er jeg kommet betydeligt tættere på end tidligere, siger Christian.

    En trussel mod parforholdet

    Som psykolog har Christian et særligt godt udgangspunkt for at forklare de følelser og mekanismer, der ofte bringes i spil, når hørelsen svigter. Han mener, det kan være meget skadeligt at lade som ingenting eller at lade høreapparaterne blive i skuffen. Både for en selv, men også for parforholdet.

    Som mennesker er vi dybt sociale væsener, og når vi hører dårligt, bliver vi ofte afskåret fra det sociale fællesskab. Normalthørende tænker ikke over det, men selv ganske almindelig talekommunikation foregår i et meget højt tempo. Hvis man på grund af en hørenedsættelse hele tiden må standse det flow, kan det virke irriterende og skabe indtryk af, at man er langsom i opfattelsen. Det signal ønsker ingen at sende.

    For den der ikke erkender sin hørenedsættelse – og derfor undlader at bruge høreapparater – bliver strategien i stedet at isolere sig og lære en masse små "snydetricks". Som for eksempel at gætte sig frem eller at sige både ja og nej med samme "mmm"-ord. Men ligegyldigt hvor god man bliver til at snyde, taber man socialt. Det skaber vrede og frustration, og hvis man er ude af stand til at bearbejde de følelser, kan de vokse til bitterhed, depression og endda paranoia.

    - En fortrængt hørenedsættelse kan uden tvivl være en trussel mod parforholdet. Når vreden og frustrationen over det sociale tab skal afledes mod noget andet – hvem står så nærmest? Jeg var så heldig at være i et gunstigt miljø, da min hørenedsættelse begyndte. Både på arbejdet og derhjemme. Men for andre er udfordringen større. Mit budskab er: Undervurdér ikke konsekvenserne af at lade som ingenting. Find modet til at tale ærligt og åbent med din partner og andre om, hvad der sker for dig. Det er ok at sørge. Det er ok at blive vred. Men det er ikke ok at skjule dårlig hørelse for sig selv og sine nærmeste", siger Christian Worsøe.

    Tekst: Jesper Andersen

    Sømanden der fik sin hørelse tilbage
    Af Jesper Andersen
    En stor del af sit liv har Jan Klintegaard besejlet verdenshavene med både tinnitus og høretab, men i de senere år er problemet blevet større. Godt hjulpet på vej af nære venner besluttede han, det var tid til at anskaffe høreapparater – og resultatet er fantastisk.
    I højre øreflip glimter en solid guldørering udformet som en sjækel. På bordet hviler to barkede næver, og i det solbrændte ansigt spiller et par klare, blå øjne. Jo, Jan Klintegaard ligner så sandelig det, han er: En dansk sømand af verden.
    Store dele af hans liv har haft havet som omdrejningspunkt. Sådan har det været siden han som søn af en erhvervsfisker i Køge Bugt byggede sin egen jolle af en gammel dør. Siden midten af 70'erne har han deltaget i et utal af kapsejladser verden over. Herhjemme har han blandt andet været med i Sjælland Rundt 25 gange og flere gange vundet sin klasse.
    Drømmen om de store oceaner
    Som eventyrlysten dreng var Jan ikke særlig begejstret for at gå i skole. Han vil ud og se verden, så efter 8. klasse tog han på Sømandshøjskole, og mønstrede som 15-årig et fragtskib i Japan. I seks år sejlede han med flere end 20 forskellige fragtskibe over hele verden. Derefter vendte han hjem og tog en styrmands- og skibsførereksamen. Næste skridt var aftjening af værnepligt som officer i Søværnet. I samme periode mødte han også en kæreste og blev gift.
    Kriminalbetjent, taksator og sportsdykker
    For at finde arbejde i land søgte han ind til politiet, og arbejdede i 17 år som kriminalassistent. Men i kraft af sin store viden om skibe og søfart begyndte han også at arbejde som selvstændig taksator. Blandt andet for flere forsikringsselskaber. I sin fritid uddannede han sig til dykkerinstruktør og sejlede i weekender og ferier.
    48 fods langturssejler
    En gang sømand - altid sømand. Til trods for god succes, havde Jan for meget saltvand i årerne til at blive på land. I starten af 80'erne byggede han på tre år en 48-fods sejlbåd i glasfiber. Planen var at sejle jorden rundt og ende på Phillipinerne for at starte en dykkerskole. Men da båden var næsten færdig, trak hans kone sig fra projektet, og parret besluttede at gå hver til sit. Jan flyttede over i båden, og så snart banklånet var betalt, tog han afsted på jordomsejling.
    Hul i skroget på Maupiti
    Siden da har Jan levet på eller tæt ved havet. Jordomsejlingen blev betydeligt længere, end den behøvede at være. På en måde kan man sige, den er fortsat til den dag i dag. Gennem de seneste 30 år har han sejlet med flere hundrede gaster og forelsket sig i kulturen i Fjernøsten, som han har besejlet på kryds og tværs. Med godt sømandsskab og sund fornuft har han holdt sig fri af større uheld. Kun ét sted gik det galt.
    – Engang skulle vi anløbe øen Mautipi. Det er en vulkansk atol med en masse koralrev rundt om og en meget smal indsejling. På grund af de store dønninger fra Stillehavet, var indsejlingen ét stort inferno af skum og bølger. Flere andre skibe vendte om, men jeg havde været der før og vidste, at man skulle sigte efter to pæle – så var der vand nok under kølen. Så vi satte alle sejl, startede motoren, og gik ind med alt hvad båden kunne trække. Da vi kom ind på roligt vand, var vi så lettede og glade, at vi overså en grøn afmærkning og sejlede med 8 knob ind i en betonklods. Det gav et hul i skroget så stort, at vi kunne kigge ud. Heldigvis over vandlinjen. Det tog mig en uge at reparere, fortæller Jan Klintegaard.
    Få nu nogle høreapparater, Jan
    Lige nu er han hjemme i Danmark i et specielt ærinde. Bag ørerne bærer han et par nye Phonak høreapparater. Gennem de senere år er hans hørelse gradvist blevet dårligere, og venligt tilskyndet af sin kæreste, gode venner og gaster indså han, det var på tide at anskaffe høreapparater.
    – Der er meget kommunikation og baggrundsstøj på en sejlbåd, og jeg kunne ikke længere høre, hvad der blev råbt oppe fra fordækket. Jeg kunne kun svare: "HVA'?!" hele tiden. Mine gaster måtte løbe frem og tilbage over dækket hver gang, og det er meget upraktisk. Jeg kunne også mærke, at jeg gradvist mistede interessen for ting, jeg ikke længere kunne følge med i, selvom folk talte i normalt toneleje. Sådan skal det ikke være – selvom jeg ikke er ung mere, har jeg stadig masser af energi og eventyrlyst. Så jeg fløj hjem for at få de rigtige høreapparater, mens min båd er på værft, siger Jan Klintegaard.
    Årsag: Ulykke og måske dykning
    Hans høretab er ikke arveligt betinget. Det skyldes snarere, at han som dreng var udsat for en alvorlig ulykke. Under et fald fra 10 meters højde slog han sit hovede mod en port og pådrog sig et livstruende kraniebrud. Til alt held sad hans far i nærheden, og med en hurtig indsats reddede han sønnens liv. Men prisen var høretab. Allerede som ung mand kunne Jan ikke længere høre fuglene synge. De høje toner forsvandt.
    – Jeg husker tydeligt, at lægerne sagde, jeg skulle holde mig i ro for ikke at få høreproblemer senere i livet. Siden ulykken har jeg haft tinnitus og et langsomt voksende høretab. Bedre er det nok ikke blevet af, at jeg er sportsdykker og har over 4.000 loggede dyk. Al den trykudligning har måske også påvirket min hørelse i den forkerte retning, siger Jan Klintegaard.
    Sømandsmodellen
    De høreapparater, Jan har fået, hedder Phonak Audéo V90, og de er særligt velegnede af flere årsager. Især fordi de er ekstra gode til at frafiltre baggrundsstøj – fx fra vind, hav og motorer. De modvirker også hans tinnitus og er meget modstandsdygtige over for vand og fugt (IP68).
    – Man kan sagtens bruge høreapparater på en sejlbåd, hvor nedsat hørelse kan være en ekstra stor udfordring på grund af den megen baggrundsstøj. Men apparaterne skal være udviklet til det. Man må naturligvis ikke tabe dem i vandet, men derudover er Audéo V90-modellen vandafvisende, siger Marianne Ahle, Product Specialist hos Phonak. 
    En ny epoke i Jans eventyr
    For Jan udgør de nye høreapparater en enorm forskel. Han kan nu høre, hvad folk siger, og han lægger mærke til lyde, han ikke har hørt i mange år.
    – Det er jo fantastisk – det føles som starten på en ny epoke i mit liv. Havet er selvfølgelig et barsk sted for den fine elektronik, men jeg har fået god instruktion i at vedligeholde apparaterne. Hvis de fx bliver våde af sved eller regn, har jeg fået nogle tørretabletter med. Så lægger man apparaterne og en tablet i en lufttæt æske natten over, og næste dag er de tørre igen, siger Jan Klintegaard.
    Hans næste projekt er at istandsætte en motoryacht og tilføje en mast, så den bliver til en motorsejler.
    Høreapparater og det gode samliv
    Af Jesper Andersen
    Når man får et hørehandicap, sættes parforholdet ofte på prøve. Christian og Eva Worsøe har levet med Christians tiltagende hørenedsættelse i over 15 år. Godt hjulpet af høreapparater fra Phonak har de vendt det til en styrke, der knytter dem tættere sammen.
    Christian Worsøes hørenedsættelse startede i midten af 90'erne. På det tidspunkt var han psykolog på Fredericia Døveskole. Af arvelige årsager begyndte hans hørelse langsomt at blive dårligere, og det var kollegerne, der opdagede det først. På skolens egen høreklinik fik han beskeden: Du skal have høreapparater.
    - Da jeg fik dem på første gang, troede jeg, det var begyndte at regne. Men det var lyden af springvandet nede i gården, som jeg ikke havde hørt i lang tid. Da jeg kom hjem, tændte jeg for radioen og fik et chok, fordi lyden var skruet ALT for højt op, fortæller Christian.
    Sorg baner vej for erkendelse
    Høreapparaterne var en stor omvæltning, men han satte sig for at acceptere dem så hurtigt som muligt. Både fordi han ikke ville være en "vrissen, gammel mand", som hans egen morfar havde været det, men også fordi der var mange ting, han risikerede at gå glip af uden høreapparater.
    - Ligegyldigt hvordan man vender og drejer sagen, så er et handicap et tab, man skal give sig selv lov til at sørge over. Det kræver tålmodighed – også fra de nærmeste. Sorgen baner vej for erkendelse, som er helt afgørende for at komme videre. Hvis man ikke forliger sig med sit handicap, kan man ikke udnytte den hjælp, der er til rådighed. I stedet skaber det grobund for misforståelser og isolation, siger Christian.
    Sådan hjælper Eva
    Som partner til en hørehandicappet mener Eva Worsøe, det er vigtigt at bevare et positivt syn på tingene. Selvom høreapparater ikke giver normal hørelse, sådan som briller giver normalt syn, så er de nøglen til høj livskvalitet for den, der bærer dem. Den tanke holder Eva godt fast i.
    I dag er det en selvfølge, hun ikke taler til Christian med ryggen til eller med hånden for munden, så han ikke kan se hendes læber. Hun bryder sig heller ikke om at råbe til ham, for det oplever hun som uværdigt for dem begge. Når der opstår situationer, hvor Christian må trække sig socialt, fordi han ikke kan høre, hvad der foregår, er Eva hurtig til at reagere. Hvis hun kan, griber hun ind, så Christian ikke udelukkes.
    - Når børnebørnene er på besøg, kan lydniveauet godt ryge helt op under loftet, og det giver Christian problemer. Jeg ved, han har svært ved at sige det, fordi han ikke vil være "sure tunghører- bedstefar". I stedet falder han lidt ind i sig selv. Så kan jeg støtte både ham og børnene ved at minde dem om, at de helst ikke må råbe i munden på hinanden, forklarer Eva.
    Humor og gode vaner
    I situationer hvor der er mange konkurrerende lyde – for eksempel vind- eller motorstøj – kan det ikke undgås, at Christian sommetider kun hører lidt af, hvad Eva siger til ham. Så bliver han nødt til at gætte, og det kan nogle gange blive ret komisk.
    - Den anden dag var vi ud at køre. Så siger Eva: "Kan du ikke holde ind? Jeg skal tisse." Hvortil jeg svarer: "Hva?! Vil du allerede spise?" Så tager vi os til hovederne og griner. Der var også dengang, hvor Eva bar min FM-mikrofon på sit tøj, og glemte at slukke for den, da hun gik på toilettet – altså – det er jo sjovt, ikke?, siger Christian og smiler.
    På andre måder har hans svigtende hørelse til gengæld også gjort parrets kommunikation bedre. Et godt eksempel er om aftenen, før Christian tager sine høreapparater af. Her har han fået for vane at spørge: "Er der noget, vi skal snakke om inden?" Så bliver dagen ofte snakket igennem. Det er en rar måde at runde den af på og sammen gøre sig klar til en ny.
    Nye Phonak-apparater var et STORT fremskridt
    År for år bliver Christians hørelse gradvist dårligere, og i dag er hans hørenedsættelse middel til svær. For cirka to år siden skiftede han til modellen Phonak Bolero Q 90 SP – de bedste høreapparater, han nogensinde har haft.
    Faktisk er de så gode, at han hverken behøver at bruge FM-udstyr eller teleslynge længere. Han har heller ikke særlige sendere på telefon, radio eller tv mere. Christian interesserer sig for klassisk musik og spiller selv tværfløjte. Det foregår altid med høreapparater på. Han har prøvet uden, men det lyder "meget mærkeligt", som han siger.
    - Samtaler i større forsamlinger kan stadig være svære at håndtere, fordi lydene kommer alle vegne fra. Men mine apparater dæmper lyde fra siden og bagfra, så jeg nemmere kan fokusere på den, der taler til mig forfra. Jeg har jo hørt normalt i mange år, så jeg ved udmærket, hvordan et normalt lydbillede skal lyde. Det er jeg kommet betydeligt tættere på end tidligere, siger Christian.
    En trussel mod parforholdet
    Som psykolog har Christian et særligt godt udgangspunkt for at forklare de følelser og mekanismer, der ofte bringes i spil, når hørelsen svigter. Han mener, det kan være meget skadeligt at lade som ingenting eller at lade høreapparaterne blive i skuffen. Både for en selv, men også for parforholdet.
    Som mennesker er vi dybt sociale væsener, og når vi hører dårligt, bliver vi ofte afskåret fra det sociale fællesskab. Normalthørende tænker ikke over det, men selv ganske almindelig talekommunikation foregår i et meget højt tempo. Hvis man på grund af en hørenedsættelse hele tiden må standse det flow, kan det virke irriterende og skabe indtryk af, at man er langsom i opfattelsen. Det signal ønsker ingen at sende.
    For den der ikke erkender sin hørenedsættelse – og derfor undlader at bruge høreapparater – bliver strategien i stedet at isolere sig og lære en masse små "snydetricks". Som for eksempel at gætte sig frem eller at sige både ja og nej med samme "mmm"-ord. Men ligegyldigt hvor god man bliver til at snyde, taber man socialt. Det skaber vrede og frustration, og hvis man er ude af stand til at bearbejde de følelser, kan de vokse til bitterhed, depression og endda paranoia.
    - En fortrængt hørenedsættelse kan uden tvivl være en trussel mod parforholdet. Når vreden og frustrationen over det sociale tab skal afledes mod noget andet – hvem står så nærmest? Jeg var så heldig at være i et gunstigt miljø, da min hørenedsættelse begyndte. Både på arbejdet og derhjemme. Men for andre er udfordringen større. Mit budskab er: Undervurdér ikke konsekvenserne af at lade som ingenting. Find modet til at tale ærligt og åbent med din partner og andre om, hvad der sker for dig. Det er ok at sørge. Det er ok at blive vred. Men det er ikke ok at skjule dårlig hørelse for sig selv og sine nærmeste", siger Christian Worsøe.