155E Mulige grunde til din hørenedsættelse | Phonak

Årsager til hørenedsættelse

Et kort indblik i de mulige grunde til din eller dit familiemedlems hørenedsættelse

Viden om årsagerne til hørenedsættelse og den type hørenedsættelse, du eller dit familiemedlem kan have, er det første skridt mod at finde løsninger, som gør det muligt at leve livet uden begrænsninger. Hørenedsættelse uanset årsag eller omfang er ikke behageligt, men vi har godt nyt: Med moderne høreapparatteknologi er hørenedsættelse en tilstand, der kan behandles.

Hørenedsættelse kan inddeles i to grove kategorier: medfødt hørenedsættelse, som er hørenedsættelse, der er til stede ved fødslen, og som er forårsaget af faktorer som gener eller for tidlig fødsel. Den anden er erhvervet hørenedsættelse, som er hørenedsættelse, der opstår efter fødslen, og som skyldes faktorer som sygdom eller skader på øret.

Selvom vi faktisk "hører" med hjernen, så opstår hørenedsættelse, når en del af øret – det ydre øre, mellemøret eller det indre øre – er beskadiget eller ikke kan fungere korrekt og ikke kan lede lydsignalerne frem til hjernen på normal vis.

Årsager i det ydre øre

Disse problemer er ofte nemme at behandle og omfatter problemer som ørevoks og infektioner i øregangen.

Årsager i mellemøret

Inflammation, væske bag trommehinden, sprængt trommehinde og otosklerose (sammenvækst af knoglerne i mellemøret) er de hyppigste problemer i mellemøret. De fleste problemer i det ydre øre og mellemøret kan løses effektivt med medicin eller operation.

Årsager i det indre øre

Det er her, de fleste høreproblemer opstår. Den hyppigste årsag er den naturlige aldringsproces, men kraftig støj, visse typer medicin eller kraniefrakturer kan også påvirke hørelsen. De fine hårceller i det indre øre bliver beskadiget, og det påvirker overførslen af signaler til hørenerverne. Oftest kan hørenedsættelse i det indre øre ikke løses medicinsk, men det kan korrigeres med høreapparater.

0